Min faglige baggrund

Som psykolog er det vigtigt for mig at udvikle mig fagligt og sikre kvaliteten i mit arbejde. Derfor modtager jeg supervision og dygtiggør mig via kurser og faglige netværk. Nedenfor kan du læse lidt mere om mine uddannelser og min erhvervserfaring.

Uddannelse


2017
Ph.d. fra Aalborg Universitet. Min ph.d.-afhandling omhandler supervisionsforskning med fokus på svækkelser og reparation af supervisionsalliancen
2014
Autoriseret af Dansk Psykolognævn.
2010-2013
3-årig uddannelse i psykodynamisk psykoterapi ved Psykiatrien i Region Nordjylland. Uddannelsen inkluderede 40 timers individuel supervision, 172,5 timers gruppesupervision, 112,5 timers egenterapi i gruppe og 120 timers teoriundervisning.
2008
Uddannet psykolog (Cand. Psych.) fra Aalborg Universitet (AAU).

Erhvervserfaring


2018-
Privat praksis i Brabrand hvor jeg tilbyder, terapi, supervision og diverse kurser.
2018-2019
Leder af Universitetsklinikken ved Aalborg Universitet sammen med adjunkt Birgitte Petersen. Vi havde ansvaret for ledelse, personale og udddannelse i forbindelse med de psykologistuderende interne praktikforløb på klinikken. Herunder ansvar for patientvisitation
2017-2019
Adjunkt i klinisk psykologi på Aalborg Universitet. Ved siden af min private praksis var jeg ansat på Aalborg Universitet, som adjunkt i klinisk psykologi. Jeg var her tilknyttet Universitetsklinikken, hvor jeg underviste i klinisk psykologi og superviserede de psykologistuderende, der afholdet samtaleforløb på klinikken.
2016-2017
Videnskabelig assistent ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
2010-2016
Ph.d.-studerende og studieadjunkt på Psykologistudiet, Aalborg Universitet. Foruden mit ph.d.-projekt om supervisionsforskning varetog jeg som studieadjunkt undervisning i klinisk psykologi og forestod patientvisitation.
2010-2014
Klinisk psykolog ved Universitetsklinikken i Aalborg, hvor jeg varetog terapeutiske samtaleforløb.
2008-2010
Klinisk Psykolog ved Psykologisk Rådgivning på Teknisk Skole, Handelsskolen og Social og Sundhedsskolen i Randers. Her varetog jeg visitation, udredning og individuelle terapiforløb med unge mennesker. Jeg forestod desuden supervision af pædagogisk personale og gruppeforløb om fx eksamensangst.
2008
Studentermedhjælper v/ cand. psych., professor Claus Haugaard Jacobsen ved Universitetsklinikken på Aalborg Universitet.
2005-2007
Leder af Sorggruppe for 14-18-årige i Kræftens Bekæmpelse.